Er du vores nye klubhusbestyrer?
Marstal Idrætsforening søger:
Forpagter med ansvar for drift af kiosk/kantine i Marstal Idrætsforenings klubhus.
Der er køkken/kantine med mulighed for tilberedning af mad m.m. Fra marts til november er der fuld aktivitet i form af fodboldtræning alle hverdage samt fodboldkampe i weekender, med undtagelse af skolernes sommerferie. Uge 29 byder dog på fodboldskole. Der er ugentlige bankospil samt møder, seniordans og arrangementer flere gange månedligt hele året.
Forpagtning af kiosk/kantine vil betyde at du/I har ansvaret for at skabe et hyggeligt miljø hvor både børn, ældre, aktive, mindre aktive, sponsorer, trænere m.fl har lyst til at bruge deres tid.
———————————————————————————————————————————-
Rengøring af Marstal Idrætsforenings klubhus
Rengøring i opholdslokaler, entre, toiletter og omklædningsrum.
Der er tale om et job/entreprise efter en årsnorm, hvor langt den største del af timerne ligger fra marts til november. Der er fodboldtræning alle hverdage, og i langt de fleste weekender er der tætpakket turneringsprogram.
Rengøring af klubhuset kan ses som hel entreprise med opmåling og service aftale, det kan også søges af enkeltpersoner som deltidsbeskæftigelse.
Stillingen som klubhusforpagter kan ligeledes kombineres med rengøringen.
———————————————————————————————————————————
Bestyrelsen i MIF er meget åbne for nye ideer og løsninger, så hvis du/I ser andre muligheder end de her opstillede er vi meget lydhøre.
Ansøgningsfrist: Den. 10. januar, ansættelsessamtaler holdes løbende
Ansøgning sendes til: Henning Hansen, Møllevejen 85 5960 Marstal eller som mail til
Henning_marstalif@mail.dk
Ved spørgsmål til stillingen kan disse sendes på mail eller ring på tlf. 20316884